The Adirondacks, Quebec City og whale watching

The Adirondacks
Allerede før jeg kom til Canada, havde jeg i tankerne at tage til The Adirondack mountains i New York, og jeg trængte til fysisk udfordring. Der var dog ikke busforbindelse til the Adirondacks, så jeg lejede en cykel og cyklede de 244 km til Lake Placid, der er udgangspunkt for at vandre i bjergene.

Længde: 244 km
Elevation gain: +479m (Ottawa:70m - Lake Placid:549m )
Cykelcomputer:
Average speed: 27,6 km/h
Average low: 13,7 km/h
Average high: 44,2 km/h
Max speed: 59,4 km/h
Distance: 249,2 km

1: Ankomst til Lake Placid med cykel og taske foran. Læg mærke til, at jeg har "pimp my saddle" med bukser for at mindre smerter i enden.
2: Den perfekte postkasse til ødegården i Sverige.

I omegnen af Lake Placid hikede jeg de højeste af bjergene (1500-1629 meter) i godt vejr i nogle dage for derefter at cykle tilbage til Ottawa. Det er langt at cykle næsten 250 km på en dag, især for numsen og ryggen (pga. rygsækken), men cyklen og vejene var fine, så det gik. Dog måtte jeg skifte slangen på broen mellem Canada og USA samt bære cyklen 1 kilometer pga. vejarbejde.


1: På toppen af Algonquin Peak (1559 m).
2: Sammen med John, der drev hostellet. Han kunne godt lide, at jeg havde cyklet fra Ottawa, og jeg blev behandlet fortrinligt med valgfri morgenmad og kørsel til diverse drop-off points.

Set i bakspejlet har jeg nok presset mig selv for meget, for med nogle dages forsinkelse efter hjemkomsten blev jeg meget træt. Lance Armstrong har ret: "Det bliver først rigtig hårdt, når man stiger af cyklen". Sådan går det åbenbart, når man cykler i alt 500 km og hiker 30-35 timer i bjerge på 5 dage.

I Ottawa blev jeg nogle nætter hos Kristin, Peter og Amanda, hvor min ekstra bagage har været opbevaret. De har desuden inviteret mig til Thanksgiving. Jeg håber at kunne gengælde den imødekommenhed, som de har vist.

Quebec City

Quebec City er som en mellemstor fransk by med ringmur, gamle kirker og smalle gader i centrum. De gør alt, hvad de kan, for at virke europæiske på denne egn, men de er det ikke! For amerikanere og canadiere er stedet med garanti enormt spændende, men som europæer er det svært at lade sig rive med. Selv ikke 400 års jubilæum med dertilhørende lysshow og ekstra aktivitet kunne ændre på det faktum.
1: Quebec City ved solopgang
2: Smal gade i byen.

Chris og Esmeralda, som jeg fulgtes med i Quebec City og på whale watching.

Mere interessant var whale watching i Tadoussac, hvor vi i en zodiac (lille gummibåd) kom tæt på hvalerne. Det var fedt at se de kæmpe dyr gå op over overfladen for at indtage luft og sprøjte vand nogle meter op i luften. Vi så mest finhvaler og sæler. Samtidig var turen i gummibåd i sig selv en virkelig positiv oplevelse, og vi sejlede et stykke ind i en fjord med lodrette klippevægge – lidt ligesom Norge.

1: Finhvalen (den næststørste efter blåhvalen) viser sig i overfladen. Hvalerne kom tæt på.
2: Esmeralda & Chris i gummibåden (zodiac).

Efter Tadoussac tog vi videre til Montreal for nogle nætter, og jeg sidder nu i mit rum på 46A Geneva St, Ottawa. Jeg har fået etableret mig.


1: Paula's house, som er den venstre del af huset. Jeg bor i kælderen.
2: Geneva St, hvor jeg bor. Der er ofte stor aktivitet med hockeymålene og basketkurvene.

Desuden har jeg tilføjet nogle billeder til sidste opdatering.