Ankomst
Efter at have kørt i tog med Lotte ankom jeg i Heidelberg den 1. september, hvor Eva, der var i Århus i foråret, hjalp mig med bagage og med at hente nøglen til mit kollegieværelse. Det var dejligt med hjælp ved ankomsten, da jeg både havde meget bagage og min racercykel med. Jeg fik hurtigt købt en cykel og var klar til at udforske Heidelberg.
Heidelberg
Officielt bor der 140.000 i Heidelberg, og Tysklands ældste universitet fra 1386 har over 20.000 studerende. Reelt set er byen dog meget mindre, og selv om jeg bor ved kornmarkerne, tager det max 15 min på cykel at nå til den anden ende af byen. Heidelberg er en sydtysk perle, der ligger utrolig smukt omgivet af lave bjerge og med floden Neckar igennem byen. De helt store attraktioner er et gammelt middelalderslot og en -bro, hvor turister fra hele verden knipser løs med kameraerne.
Mit kollegie
Jeg bor sammen med tre tyske studerende, hvor vi har fælles køkken, bad og toiletter. Jeg var hurtigt i studenterbaren Bar Drei med min mitbewohner Eddie: Ganske specielt pga. barens opbygning og det faktum, at flere blinde folk var der på det tidspunkt. Min adresse er:
Im Neuenheimer Feld 691 UG-1-4
69120 Heidelberg
Deutschland
Mine Mitbewohner fra venstre: Eddie (Historie), Sean (Idræt), Alex (Sociologi)
Sprogkurset (filmklub, Landesklub)
Fredag den 3. september havde jeg en sprogkursustest med både grammatik og essay for at finde niveauet. Jeg syntes, at grammatikopgaverne var svære, men de kunne lide mit essay, for jeg kom i Oberstufe (b), som er det næstbedste hold. Oberstufe (b) holdet:
Sprogkurset var 80 timer i de første 3-4 uger i september, og jeg var rigtig glad for det. Især vores første lærer, Frau Löhle fra Bodensee-området, var inspirerende, og mit hold var virkelig hyggeligt at være på. Vi havde 5 lektioner om dagen, som bestod af grammatik, diskussioner i grupper og oplæg (fx mit oplæg om Operation Bernhard, nazi-falskmønteri). Derudover var der Hausaufgaben hver dag, og jeg har vel skrevet 8-10 små essays i løbet af ugerne: Kurset er udelukkende for min egen skyld, da jeg i modsætning til nogle udvekslingsstuderende ikke kan få point for det. Det var indimellem kedeligt med al den grammatik, men det var nødvendigt, da jeg ikke har grammatik i løbet af semestret.
Mange af folkene på mit hold studerer germanistik eller lign., og det var indimellem absurd at opleve dem diskutere Kafkas faderkompleks, når jeg ikke aner, hvem manden er! De er dog søde, og vi har lavet overraskende meget sammen: Spist sammen inden fællesarrangementer især i Marstall Mensaen i Altstadt, som ligger virkelig flot, og hvor maden er god.
Universitetets hovedkantine (en af 5 Mensaer) set oven fra. Rigtig god til især aftenarrangementer.
Knyttet til sprogkurset var desuden filmklub (fx Knallhart, Sommer von Balkon, Gegen die Wand) og Landesklub 2 gange om ugen hver. Rigtig gode initiativer, men svært at have tid til det hele især i starten, da det tyske bureaukrati skulle overkommes. Derudover har Uni Heidelberg arrangeret koncert i Alte Aula, teaterstykke, Kneiptentour, Stadtführung, Sprachcafés og meget andet. Derudover var der mange interessante ture, hvor vi fx har været på kloster-, borg- og vintour i Maulbronn og Rheinland-Pfalz.
Klassisk koncert i Uni Heidelbergs Alte Aula
Det sociale
Det sociale blandt de udvekslingsstuderende har været rigtig godt. Der er en stor gruppe af rare mennesker, og man får small talk’et med virkelig mange folk. Omvendt ved man godt, at det kun er en mindre gruppe, som man virkelig vil holde kontakt med. Denne gruppe bliver nok en amerikaner Ross, en franskmand Martin og en hollænder Jan, som også har taget sin racercykel med: Vi har kørt op og ned ad de lokale bjerge Königstuhl og Heiligenberg. Derudover nogle piger som Annabel (Frankrig), Siobhan (England), Clara (Italien) og Sofie fra København. Desuden har jeg trænet fodbold med Martin i september i den lokale Sportsverein TSG Handschuheim. I semestret vil jeg dog spille ved Uni Sport.
Fra venstre: Martin (Frankrig) og Ross (USA), som jeg har set meget til
Ross, Jan og jeg var efter den første dag på vandretur i Heiligenberg og har desuden spillet Settlers samt lavet mad af flere omgange, hvor også Mette fra Aarhus Uni har deltaget. Jeg har også mødtes med Kristina i Mannheim, som jeg læste med i Ottawa. Sammen med flere af hendes venner lavede vi en Wanderung i Pfälzer Berge, som er et skovområde med lave bjerge (ca. 600 meter høje). Desuden stod den på kortvarig Wenfest i Bad Dürkheim om aftenen.
Til fest i Mannheim med Kristin og flere andre fra en tidligere vandretur
Selvfølgelig har der også været masser af fester og ture i byen. Folk drikker dog ikke så meget som derhjemme, og så kan man jo lettere holde til mange ture. Øl bliver der dog drukket rigeligt af til Oktoberfest i München og Cannstatter Wasen i Stuttgart, som vi begge har besøgt. De er de to største bierfestivaler i verden og med DJs i lederhosen om natten på byens natklubber.
Ross og jeg til Oktoberfest
Lotte
Lotte studerer i Konstanz ved Bodensee i den sydlige del af Baden-Würtemberg. Byen er ligesom Heidelberg en lille turist- og universitetsby. Jeg cyklede ned til Lotte i september. Det var en virkelig smuk, men også hård tur på 300 km igennem kuperet terræn i den mytiske Schwarzwald. 100 km første dag og 200 den næste, hvor min vej flere gange blev krydset af vildsvineflokke.
Godt mør i benene var jeg på sightseeing i Konstanz, som kan gøres på kort tid. Til gengæld er der virkelig flot omkring byen og Bodensee, hvor Lotte og jeg har cyklet og vandret nogle dage. Desuden har vi besøgt Lottes mentee Valerie i Bern, Schweiz, som var en virkelig attraktiv by. Nedenstående billede er fra slottet i Heidelberg med udsigt over byen.
Uni Heidelberg
Af frygt for ikke at kunne få overført fagene har jeg virkelig passet på ikke at vælge noget, der kan overlappe. I Århus har jeg haft flest finansieringsfag på kandidaten, men her supplerer jeg med metodefag, organisationsfag og mikrofag.
Computational Economics
Law and Economics
Neue Politische Ökonomie
Neuroökonomik
Unternehmensentwicklung
Campus Bergheim, hvor Økonomi, Statskundskab og Sociologi holder til
Jeg trænger til at have lidt nyt, synes jeg, og det er meget svært at finde finansieringsfag, der ikke overlapper noget, jeg har haft (også ved andre tyske universiteter kunne jeg se). Der er også et økonomi-tyskkursus i semestret, men Aarhus Uni vil ikke acceptere det, og med 20 timer om ugen her i Heidelberg har jeg ikke tid til at følge det for sjov.
Der er også flere spændende seminarer, som jeg kunne følge, men enten var de allerede afviklet i september måned eller også skulle jeg lave uhørt meget for de point, som jeg kan få overført. F.eks. 20 sider for et 9 ECTS seminar – som jeg dog skal have skaleret ned til 6 point for at få kabalen til at gå op.
Jeg var usikker på mine tyskkundskaber, før jeg tog herned, men jeg har lært rigtig meget den første måned. Det fik jeg også at vide af Corina, en tysk studerende, som jeg snakkede med i Aarhus i foråret: ”Du hast so viel den ersten Monat gelernt!”
Derudover:
Cykeltur nach Dilsberg (middelalderby på bjergtop)
Mohr i Untergasse: Verbindung (fraternity)
Heidelberger Herbst: Karlstorbahnhof, Rockkoncert (super godt!)
Kneipe-tour med nye Mse Economics studerende
November / December
Excursion til Freiburg
Fodbold hver lørdag (og tidligere tirsdag) (spisning på
græsk)
Mine fag: Fine professorer. NPÖ ikke så interessant. En del
øvelser hver uge. Sigthseeing-anbefaling fra Dr. Krcal
Læsemakkere:
Law and Economics: Doro
Unternehmensentwicklung:
Nina og Uwe (spisning)
NPÖ: Tayfur
(tyrkisk oprindelse)
Neuroökonomik:
Rigtig fin instruktor
Schwetzingen cykeltur
Mange cykelture
med Jan (til Mannheim, Königstuhl, Heiligenberg, Weisser Stein)
Vandretur til Weisser Stein
Settlers ved Ross og Jan
Lotte været på besøg, i Konstanz. Vandretur i Schweiz med
Lotte.
Svømning om fredagen med Jan
Sportlerparty (glühwein, bowle osv. Ved Sina)
Weihnachtsparty i vores Studentenwohnheim
Snemand med Annabel (kælke med bakker fra kantinen),
vandretur i Königstuhl (sne), Heiligenberg (sne),
Fackelwanderung,
Midterm, referat, øvelser,
Frauenparkplatz
Grusgrav-tur
Weihnachtsmark – Glühwein
Middag ved Abel, middag ved Clara
A Few Good Men ved Konstantin
Folk fra PH
Tur til Darmstadt
Snakker rigtig meget med Sean – kun været til fest nogle
gange med Eddie og Alex. Sean kan jo også lave mad!
Januar: Term
paper i den sidste uge af ferien. Derefter eksamener, så undervisning om dagen
og Uni Bib om aftenen.
Neuro: 1,3
NPÖ: 1,3
Ishockey: Mannheim vs. Köln: overtid, straffe og slåskamp!
Besøg hos Ulrich (Canada) i Lahr og Waldkirch (Schwarzwald).
Hyggelig pizzaaften med søskende og venner samt 5 timers vandring om søndagen.










